Rasmus Grosell

Borgere vil ikke forstå. De vil forstås – og mon ikke det gælder os alle, når vi er i en svær situation. Styrket Borgerkontakt tager udgangspunkt i mæglingsteorier og mæglingspraksis. Som konfliktmægler finder jeg denne tilgang inspirerende og motiverende. Jeg er særligt optaget af begrebet procesretfærdighed. Det handler om den oplevelse, borgeren har af en given afgørelse. To borgere kan få samme afgørelse i en sag, men opleve processen som helt forskellig.

Jeg er cand.mag. i filosofi og psykologi fra RUC og MA (MMCR) Master i konfliktmægling fra Københavns Universitet. Jeg har uddannelse indenfor coaching og vejledning fra blandt andet Professionshøjskolen og har en diplomuddannelse i Mentaliserings-baseret terapi (MBT). Som konfliktmægler har jeg stor erfaring med alt fra civile sager omhandlende skilsmisser, nabostridigheder og medarbejderkonflikter til sager mellem gerningsperson og forurettede i Politiets Konfliktråd. Jeg arbejder som konsulent, hvor jeg holder foredrag og kurser om konfliktforståelse, mægling og forhandling og generelt om kommunikation og ledelse. Jeg er også tilknyttet som ekstern lektor på Københavns Universitet hvor jeg blandt andet underviser på Master i konfliktmægling. Jeg er samtidigt musiker på et højt plan. Denne æstetiske og legende dimension har jeg altid, trods det meget alvorlige element, med i min tilgang til undervisning, foredrag og kurser.

Træner og Rådgiver

Mail: grosell@styrketborgerkontakt.dk

Telefon: 26 81 11 25