Styrket Borgerkontakt har, over en længere periode, trænet alle medarbejderne fra Aalborg Kommunes Myndighedsafdeling i metoden Styrket Borgerkontakt.
Vi er så heldige, at Viden på tværs (VPT) og Aalborg Kommune sammen, har lavet små film om hvad Styrket Borgerkontakt kan gøre for såvel medarbejdere som borgere.
Se filmene her og blive klogere på hvad Styrket Borgerkontakt kan:
https://vpt.dk/1-styrket-borgerkontakt-introduktion
Er du blevet inspireret eller nysgerrig på, hvad et forløb med Styrket Borgerkontakt kan gøre for netop din organisation, så ring endelig til Lene Warming på tlf. 28 26 18 00 eller til Hans Chr. Viemose på tlf. 23 42 40 10 eller send en mail til lene@styrketborgerkontakt.dk eller til hans@styrketborgerkontakt.dk
.
Anvendelse af kendt og veldokumenteret viden om god kommunikation, dialog og konflikthåndtering. Sat i system og gjort enkelt. Understøttet af træning og med redskaber, så man hurtigt, åbent og nysgerrigt får sikret at alle interesser og løsningsmuligheder kommer i spil.
At man med brug af enkle og forståelige redskaber kan gøre håndteringen af klager, til og over det offentlige, hurtigere og enklere. At man samtidig fremmer oplevelsen af respekt, lydhørhed og fokus på fair løsninger og processer. Og at man ved at anvende den samme tilgang i dagligdagen kan forebygge, at der overhovedet bliver anledning til klager og beklagelser.
I et omfattende pilotprojekt i 2011-12 blev metoderne afprøvet og det blev dokumenteret, at man i Danmark kan nå (mindst) de samme resultater, som var blevet vist i tilsvarende hollandske forsøg. På samme tid afprøvede Københavns Kommune metoderne i to forskellige forvaltninger. Også her var resultaterne konsistente og overbevisende. Læs rapporten her.
Siden er metoderne blevet videreudviklet og implementeret i en lang række kommuner og offentlige institutioner landet over.